ÅH-AV-FOR GAMMELGRIS – hvor gør det dog ONDT !!!!!!! SOM IND I H………

Nissedreng vågnede langsomt op. Det var dagen efter palmefesten. Den gamle sang om Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver, Det er Blomster Engelen udstrøer! randt ham i hu, men det var ikke blomster, han fik for sit indre blik. Det var palmetræer med kokosnødder, der bimlede ned i hovedet på ham.
Hvad var det lige nu, der var sket med ham? En nisse kan da ikke få tømmermænd? Hvad var det dog for en mærkelig aften, han havde været til? Var det en julefrokost med mange nissedrenge og nissepiger? Nej, det havde været et stillehavspalmeøparty – langt væk fra hovedbiblioteksarkivet. Og der havde været ganske, ganske få nissedrenge og temmelig, temmelig mange nissepiger til festen.

På bordene havde der stået mange flasker gratis julebryg fra Arkivaliateca. Og så skulle de jo drikkes. Det syntes alle, at man var nødt til, og så drak de dem først.
Og så var det, at han i mangel af flere nissedrenge var blevet så eftertragtet, at han ved den stærkt realistisknaturalistiske bar, var blevet inviteret på rigtig mange grønne, gule, røde og blå juleøller af nogle forskellige meget, meget indladende nissepiger. En af dem lignede på en prik Arkivarinden, men det kunne da ikke passe, for hende her var i bastskørt og ikke ret meget andet?

Men maden, ja det meste kunne han godt huske, det havde været meget anderledes, underlig sødsurt, men dog til at spise. Bortset fra risengrøden, den var helt ødelagt med rosiner i og alt muligt. Det var slet ikke rigtig risengrød.

Og hvad var der lige sket bagefter? Det var ikke til at huske, og det gjorde også alt for ondt i hovedet at ihukomme.
En ting var han dog helt sikker på: han havde set det røde brev på palmeøen. Og han var også sikker på, at det var stukket ned i en forklædt nissepiges kavalergang. Han havde skimtet det bag blomsterkransen. Men hvem bar den blomsterkrans, der kunne skjule brevet så godt, det kunne under ingen omstændigheder være Arkivarinden, eller?

Og hvordan skulle han dog finde hjem fra palmeøen. Skulle han svømme i land, eller skulle han gå den lange kolde vej? Og hvis det nu blev snestorm? Gid han var hjemme igen hos nissemor og nissefar.
Nu kunne han heller ikke mere nå at indhente de 23 milliarder ting, der skulle passes derhjemme, løbet var kørt, han måtte indse, at han var ved at blive en IT-julekalendertaber.

Ak, alt stod som i en tåge for ham, der var alt for mange åbne spørgsmål for en lille nissedreng………

Hvordan skal nissedrengen dog finde svaret på hvor det røde brev fjælede sig?
Kan nissedrengen nå at fjerne sine røde øjne med Picasa før han kommer hjem til nissemor?
Og hvor var Arkivarinden og Gammelgris?

Vent ikke for længe på fortsættelsen - slå straks over i http://mfrennesen.blogspot.com/